Fragtfri levering
ved køb over 499,-
Dette regndækken er i Mio-serien fra Horseware. Dækkenet er helt uden fyld, og så er det lavet i 600 denier yderstof. Det betyder, at det er et af de lette regndækkener fra Horseware, hvilket er særlig godt til brug om sommeren, hvor man ikke ønsker at give hesten et tungere dækken på.
Pasformen er, som den altid er hos Horseware - super god. Mio-dækkenerne har en rigtig god pasform, der ligger godt på langt de fleste heste. Benudskæringen ved forbenene giver god bevægelsesfrihed for hesten, så den ikke bliver generet af sit dækken, når den løber og leger på folden. Den glatte inderside på dækkenet sikrer, at dækkenet frit kan bevæge sig over ryggen på heste, uden at det slider på pelsen. Det er især godt for hestens skulder, da det tit er her hesten bliver slidt af sit dækken.
Dette regndækken har den klassiske frontlukning, der er nem at bruge i dagligdagen. Dækkenet lukkes med to gjorde under maven, så det ligger sikkert og roligt på hesten.
Mio Lite-dækkenet er vandtæt ned til drypkanten starter - det er der, hvor dækkenet skifter farve. Drypkanten er ikke vandtæt, men lader vandet fra dækkenet dryppe af.
Mio-serien er den prisvenlige dækken-serie, hvor du kan opleve nogle af Horsewares kvaliteter. Dækkenet er ikke nær så rivfast og holdbart, som Horsewares andre serier, men du får stadig den gode pasform, der passer godt på rigtig mange forskellige typer heste, og den glatte foring, der giver minimalt slid på hestens pels. Vær dog opmærksom på, at der hverken kan bruges hals eller underdyne til dette dækken.
Detaljer
- Vandtæt til drypkanten starter - der hvor farven skifter på dækkenet
- Åndbart
- 600 denier
- IKKE kompatibel med Horseware Liner System
- Benudskæringer
- Klassisk snit fra Horseware - god pasform
- Uden fyld
- Kan IKKE sættes hals på
Størrelse 115-160.
Horseware model | Mio |
---|---|
Fyld i dækkenet | 0-100 G |