Amigo Bravo 12 Pony Plus Lite/ 50G fra Horseware
Amigo Bravo 12 regndækken med 50 gram fyld i ponymodel fra Horseware
Super godt regndækken i den populære Amigo Bravo-serie fra Horseware. Dækkenet har 50 gram fyld, hvilket lige er nok til at holde ponyen lun, når det regner og samtidig undgå kondens, når solen atter står på.
Regndækkenet er lavet i et slidstærkt 1200 denier ydermateriale, der sikrer en lang holdbarhed. Dækkenet er desuden super åndbart og vandtæt, så ponyen altid har det godt, når den har dækkenet på.
Super pasform til ponyer
Horseware er kendt for at lave dækkener, der har en super god pasform. Ponyer er dog ofte bygget lidt anderledes end heste og derfor har Horseware designet et helt særligt pony-snit, der tager højde for ponyens form. Pony-modellerne er derfor kortere i siderne end heste-modellerne og også smallere i frontudskæringen.
Dette regndækken har desuden udskæringer til benene, hvilket giver god bevægelsesfrihed, når ponyen leger rundt på folden. Frontlukningen er den anerkendte v-frontlukning, som Rambo-dækkenerne er kendt for. Denne frontlukning giver god bevægelsesfrihed og sørger for at fordele trykket jævnt over hestens skulder, så risikoen for slid på ponyens pels minimeres.
Den glatte foring i dækkenet glider nemt over ponyens pels og har en polerende effekt. Dette giver minimal risiko for slid på pelsen, også selvom ponyen går med dækkenet i mange timer.
Tilpas dækkenet til hele året
Dette regndækken kan kombineres med Horseware pony-linere, hvilket betyder, at der kan sættes en underdyne ind i dækkenet, der gør det tykkere og varmere. Pony-linerne findes i 100 og 200 gram, hvilket betyder, at dette regndækken kan udbygges til et dækken på 150 gram eller 250 gram. Dermed kan dækkenet bruges det meste af året.
Udover at kunne dætte linere i dækkenet, så medfølger der også en aftagelig hals til dette dækken, der nemt kan tages af og på efter behov. En hals giver lidt lidt ekstra varme i de kolde perioder, men er også smart i silende regn, hvor ponyen bliver holdt tør og ren.
Alt i alt er dette et ponydækken med rigtig mange muligheder.
Detaljer
- 1200 denier
- Vandtæt og åndbart
- V-frontlukning
- Benudskæringer
- 50 g. fyld
- Aftagelig hals
- Passer til Horseware Pony-liner-systemet
Strørrelser
90-125
Farve
Navy/Navy and Silver

At vælge den rette størrelse dækken kan være vældig svært. Tag kontakt til os, hvis du har behov for hjælp.
Horsewaredækkener er lidt større end de fleste andre dækkener (ca. 5 cm). Det er vigtigt at dækkenet passer netop din hest, så den ikke får slidmærker eller dækkenet glider rundt.
Man måler ikke Horsewaredækkener som andre dækkener.
Man måler fra midt på bringen, langs siden (over skulderen) og til midt under halen – man måler faktisk en halv hest.
Dette mål fratrækkes 10 cm,
og du sammenligner med måleskemaets kolonne i venstre side
- dækkenstørrelsen findes nu i kolonnen helt til højre.
Nedenstående kan være et fingerpeg om hvilken str. din hest bruger.
Da heste har forskellige former, må det bruges med en vis usikkerhedsmargin.
Hest, højde ca. 160cm: str. 140 cm
Hest, højde ca. 165cm: str. 145 cm
Hest, højde ca. 170cm: str. 155 cm

| Horseware model | Amigo |
|---|---|
| Fyld i dækkenet | 0-100G |