Horseware Amigo 1200D Turnout 50G
Regndækken i 1200 denier og 50 gram fyld fra Horseware
Amigo Bravo-serien har skiftet navn til Amigo 1200D - så dette regndækken har alle samme gode egenskaber, som Amigo Bravo-serien er kendt for.
Dette regndækken er lavet i et godt ydermateriale i 1200 denier, der giver et godt dækken, der kan holde til lidt af hvert. Det er samtidig vandtæt og åndbart, så hesten altid er godt beskyttet mod elementerne. Der er 50 gram fyld i dækkenet, hvilket ikke er meget, men netop nok til at suge fugt fra hesten, hvis der skulle opstå kondens eller hesten af anden grund er lidt fugtig. Den høje åndbarhed der er i dækkenet sikrer samtidig, at fugten fra foret kan fordampe væk fra hesten.
Dækkenet har det klassiske snit fra Horseware, der ligger virkelig godt på mange typer heste. Dækkenet ligger lidt længere fremme på halsen end mange andre dækkenmærker og det gør, at lansemærket ofte går fri af tryk. Det giver bedre komfort og bevægelsesfrihed for hesten. V-frontlukningen giver desuden ekstra god frihed til at hesten kan bevæge sig, græsse eller lege i løbet af dagen.
Dækkenet kan kombineres med en Horseware Liner og derved transformeres til et tykkere og varmere dækken. Der kan desuden monteres en hals med velcro-spænder, hvis behovet skulle opstå. Dermed er det et ekstremt fleksibelt og anvendeligt dækken, der kan laves om alt efter behov.
Detaljer
- 1200 denier
- 50G let fiberfyld
- Ã…ndbart
- Vandtæt
- Loops til Horseware Liner
- Loops til montering af hals
- Glat inderside
- V-frontlukning
- 3 gjorde under maven
- Enkelt halestrop
Størrelser
115-165
| Horseware model | Amigo |
|---|---|
| Fyld i dækkenet | 0-100G |