Rambo Wug Lite/ 50G fra Horseware
Rambo regndækken med 50 gram fyld til den smallere hest
Dette regndækken er lavet i den særlige pasform med halvhøj hals, som Horseware kalder Wug-model. Denne model er super god til heste, der har et markeret lansemærke eller er for smal til standard-modellerne. Wug-modellen sørger for at ligge trykket fra dækkenet længere ude på halsen af hesten, hvilket gør at lansemærket kan gå fri og mindsker risikoen for slid her.
Dækkenet har alle de gode kvaliteter, som Horseware og Rambo er kendt for. Dækkenet har en super god pasform, har benudskæringer for optimal bevægelsesfrihed og den populære v-frontlukning, der giver super god fordeling af trykket fra dækkenet. Det betyder, at dækkenet ligger godt på langt de fleste heste og minimerer risikoen for slid på hestens skulder og pels.
Dette Rambo-dækken har en glat foring, der kan bevæge sig frit og nemt over hestens pels, så den ikke bliver slidt - faktisk polerer foret hestens pels, så den fremstår flot og skinnende, selvom den har gået mange timer med sit dækken.
Regndækkenet har en let foring på kun 50 gram. Det føles ikke af meget, men det er nok til at holde hesten lun under de lange regnbyger og mindsker samtidig risikoen for dannelsen af kondens under dækkenet, når solen står på.
Rambo-dækkenerne er lavet i et yderst slidstærkt materiale, der holder til det meste og samtidig er yderst vandtæt og åndbart. Dækkenet er så slidstærkt, at det ofte vil holde i mange år.
Dækkenet passer ikke til hverken hals- eller linersystem.
- Vandtæt & åndbart
- 1000 D Ballistic nylon ydermateriale
- Horseware Liner System kan IKKE anvendes
- 3 Krydsgjorde under maven
- Klassisk snit
- V-frontlukning
- Reflekser
- Gummibelagt halestrop der er nem at rengøre
- Antistatisk og antibakterielt polyester foer for at minimere slidtage
- Leg arches, benudskæring for maksimal bevægelsesfrihed for benene
- Tykkelse på foer 50G - IKKE mulighed for brug af hals
Størrelse: 115 – 165 cm
Farve: Burgundy/Burgundy, Dusty Blue & Navy
Husk der er 3 års garanti på vandtæthed og åndbarhed på Rambodækkener, hvis du indsender garantibeviset til Horseware: https://www.horseware.com/ramboguarantee/

At vælge den rette størrelse dækken kan være vældig svært. Tag kontakt til os, hvis du har behov for hjælp.
Horsewaredækkener er lidt større end de fleste andre dækkener (ca. 5 cm). Det er vigtigt at dækkenet passer netop din hest, så den ikke får slidmærker eller dækkenet glider rundt.
Man måler ikke Horsewaredækkener som andre dækkener.
Man måler fra midt på bringen, langs siden (over skulderen) og til midt under halen – man måler faktisk en halv hest.
Dette mål fratrækkes 10 cm,
og du sammenligner med måleskemaets kolonne i venstre side
- dækkenstørrelsen findes nu i kolonnen helt til højre.
Nedenstående kan være et fingerpeg om hvilken str. din hest bruger.
Da heste har forskellige former, må det bruges med en vis usikkerhedsmargin.
Hest, højde ca. 160cm: str. 140 cm
Hest, højde ca. 165cm: str. 145 cm
Hest, højde ca. 170cm: str. 155 cm
| Horseware model | Rambo |
|---|---|
| Fyld i dækkenet | 0-100G |